Highlights fra Delfi Summit 2024

Highlights fra Delfi Summit 2024 - en dag fyldt med netværk, teknologi og inspiration

Delfi Summit er en årlig begivenhed for vores kunder og samarbejdspartnere med muighed for at holde sig ajour med de nyeste trends og teknologier inden for retail.

Delfi Summit 2024 fandt sted torsdag den 16. maj på Comwell Køge Strand og bød på en spændende eftermiddag og aften, fyldt med netværksmuligheder, teknologiske opdateringer og inspirerende indlæg fra prominente aktører som Spejder Sport, REMA 1000 og Pisiffik.

Her fik deltagerne fik mulighed for at opgradere deres viden inden for retail, netværke med branchefolk og få inspiration til at styrke deres forretning. Konferencen tilbød en dybdegående indsigt i strategisk butiksdrift, kundeoplevelser og de rette værktøjer for både personale og kunder.

Efter en dag med inspirerende oplæg, sluttede konferencen med en lækker 3-retters middag, drinks i baren og overnatning i hyggelige omgivelser.

Spejder Sport: Nordens første cirkulære outdoor koncept

Thomas Vangsgaard, administrerende direktør hos Spejder Sport, præsenterede deres banebrydende butikskoncept RETUR, som er det første af sin slags i Norden. RETUR fokuserer på cirkulær økonomi og re-commerce, hvor secondhand produkter integreres med click & collect og elektroniske gavekort. Thomas Vangsgaard forklarede, hvordan dette koncept skaber synergier mellem traditionelle butikker, e-commerce og re-commerce, og dermed skaber en mere bæredygtig forretningsmodel.

REMA 1000: Kom med bagom REMA 1000 Danmark

Ronni Poulsen, IT-chef hos REMA 1000, delte indsigt i REITAN-gruppen og REMA 1000’s imponerende vækst, som har rundet 400 butikker. Ronni Poulsen belyste den hurtige konvertering af Aldi-butikker til REMA 1000 og den afgørende rolle teknologi spiller i denne proces. Han forklarede, hvordan effektiv brug af teknologi sikrer en smidig drift i butikkerne, herunder lagerstyring, bestillingsprocesser, kasseapparater og kundeservice, hvilket i sidste ende forbedrer kundeoplevelsen og letter personalets arbejde.

Pisiffik: Effektiv logistik i Grønlands førende detailkæde

Fra Pisiffik gav Kristian Aagaard, IT Chef, og Rune F. Siepmann, Souschef Logistik, et indblik i den teknologiske infrastruktur, der understøtter Grønlands førende detailkæde med 12 food- og non-food koncepter. De fremhævede betydningen af effektiv logistik for Pisiffiks succes og ambitionen om at blive mere datadrevet. Samtidig blev udfordringerne ved det grønlandske forsyningsnetværk diskuteret, herunder de store afstande mellem butikker, lange leveringstider og det uforudsigelige vejr.