Click Fotomagasinet
Digitale prisskilte skaber tryghed og effektive kampagner
Midt i Rosengårdcentret i Odense finder man Click Fotomagasinet – en specialbutik med alt fra kameralinser og GoPro-udstyr til et bredt udvalg af fototilbehør. For at gøre arbejdet med priser og kampagner mere smidigt har butikken taget digitale prisskilte fra Delfi Technologies i brug.
Click Fotomagasinet i Odense er en del af Click-kæden – et fællesskab af 12 specialiserede fotoforretninger fordelt over hele Danmark. Kæden fokuserer på kvalitet, ekspertise og personlig service – både online og i fysiske butikker.
Hos Click Fotomagasinet er præcision og fleksibilitet helt afgørende – især når det gælder kampagner og hyppige prisændringer. Derfor har butikken valgt at indføre digitale prisskilte på udvalgte varegrupper for at skabe en mere effektiv hverdag med færre fejl og bedre overblik.
"Det giver en kæmpe tryghed at vide, at når vi ændrer noget i vores system, så opdateres skiltene i butikken automatisk. Det sparer os både tid og fejl - og sikrer, at kunderne altid ser de rigtige priser, især under kampagner."
Kampagner og priser følger automatisk med
Med de digitale skilte er det blevet langt nemmere at håndtere både kampagner og ændringer i sortimentet. Skiltene opdateres automatisk i takt med butikkens system, så priser, beskrivelser og tilbud ændres med det samme, når der foretages en opdatering.
– Det giver en kæmpe tryghed at vide, at når vi ændrer noget i vores system, så opdateres skiltene i butikken automatisk. Det sparer os både tid og fejl – og sikrer, at kunderne altid ser de rigtige priser, især under kampagner, fortæller Mikkel Sørensen, Direktør i Click Fotomagasinet i Odense.
I en forretning som Click, hvor mange produkter er avancerede og ofte prisfølsomme, er det afgørende, at informationen på hylderne altid er korrekt.
– Når leverandørerne for eksempel kører kampagner på objektiver eller GoPro-udstyr, kan vi hurtigt og nemt styre det hele digitalt – og skiltene bliver opdateret med det samme, tilføjer Mikkel Sørensen.
En butik med service og kvalitet i højsædet
Click Fotomagasinet Odense er mere end blot en fotobutik – det er et sted, hvor god service, høj kvalitet og professionel vejledning går hånd i hånd. Her kan kunderne få hjælp til alt fra digitale print og analog billedfremkaldelse, billedrammer, videooverspilning af gamle bånd og naturligvis et bredt udvalg af kameraudstyr.
Forretningen løser både små og store opgaver – uanset om det er for private, virksomheder eller offentlige institutioner. Den brede vifte af services gør det ekstra vigtigt, at informationen i butikken altid er opdateret og let tilgængelig, hvilket de digitale prisskilte er med til at understøtte.
Click Odense driver desuden webshoppen Fotomagasinet.dk, hvor man finder alt fra kameraer, objektiver, SD-kort, Instax og fototilbehør.

Om Click Fotomagasinet Odense
Click Fotomagasinet Odense er din lokale fotoforretning i Rosengårdcentret med et stort udvalg af fotoudstyr fra anerkendte mærker som Canon, Nikon, Sony og Fujifilm. Uanset om man er professionel fotograf eller passioneret hobbyist, finder man det rette udstyr og den nødvendige ekspertise hos Click. Butikken tilbyder desuden hurtig fremkaldelse af billeder i ægte fotokvalitet – direkte fra SD-Kort, USB eller smartphone.
- Tags:
RELATEREDE REFERENCER
Ønsker du at vide mere?
Kontakt os i dag, og vi vender retur med glæde